Jeg hedder Andrea, jeg er 24 år og sygeplejerske, og jeg flyttede til Paris for et års tid siden. Jeg vil beskrive mig selv som eventyrlysten, madglad og kunstinteresseret, og det afspejler sig i mine skriverier. Jeg er også den slags kvinde, som samfundet kalder for plus-size.
Jeg føler, at det er på tide, at kvinder fra hele verden, i alle former og i alle stadier af livet, omfavner deres indre styrke.
I dette indlæg vil jeg gerne fortælle, hvordan det lykkedes mig at finde mig selv på dette tidspunkt i mit liv, og hvordan jeg bliver ved med at leve dette enestående livseventyr.
Jeg er født i Sydfrankrig i en mellemstor by og flyttede til Paris for næsten to år siden for at give mig selv mulighed for at opdage et nyt kapitel i mit liv. Som barn og teenager blev jeg altid set som den meget glade, udadvendte og ret så stædige medlem af min vennegruppe og i min familie. Jeg smilede altid, forsøgte at være til stede for andre og glemte nogle gange endda mig selv. Jeg oplever stadig mig selv lidt, som jeg blev beskrevet som barn og teenager, men jeg har fundet en større kompleksitet ved mig selv gennem årene.
Jeg tror, jeg har fundet visse aspekter af min personlighed og mine evner, takket være den modgang og de udfordringer, som livet har udsat mig for. Nogle udfordringer har været hårde, og jeg var dengang ikke klar over, om jeg kunne komme stærkere ud på den anden side. Men det gjorde jeg, og det er jeg meget stolt over. Jeg tror, at jeg føler mig solt, fordi det lykkedes mig at hjælpe andre med at komme igennem lignende udfordringer.
LÆS: Sådan styrker du din selvtillid og personlige udvikling
Glæden ved at hjælpe andre
Jeg var omkring 19 år gammel, da jeg startede på min uddannelse som sygeplejerske. Her fandt jeg ud af, hvor følsom og hengiven jeg var og stadig er. Det er sandt, at jeg altid er mere nervøs for mine venner eller familiemedlemmers problemer end for mine egne. Jeg tager altid tingene meget dybt, når det drejer sig om andre. Jeg giver ikke let op, når jeg skal hjælpe eller støtte en person i min privat sfære - og også i den professionelle sfære. Den eneste forskel er, at når det drejer sig om mine patienter, involverer jeg ikke for meget af mine følelser, så jeg kan hjælpe dem på en neutral og retfærdig måde. Denne sindstilstand gør det muligt for mig at arbejde fredeligt og så vidt muligt ikke tage arbejdsrelaterede problemer med hjem.
At glæde andre, at føle sig stolt og frygtløs giver mig ubegrænset glæde. Jeg tror, at det at se det lille håb funkle i andres øjne er min sande motivation til altid at være glad. For det meste føler jeg mig mere komfortabel med åbensindende mennesker, fordi jeg beskriver mig selv som sådan.
Men jeg tror også, at man altid har meget at lære fra en person der tænker radikalt anderledes end en selv.
Det kan nogle gange være svært at finde fælles grundlag med andre mennesker. Men i mit job som psykiatrisk sygeplejerske ser jeg mig selv som en ægte kamæleon, der kan tilpasse sig til enhver situation. Jeg må indrømme, at jeg altid har kunnet lide at prøve at forstå andres måde at tænke på, og endda altid automatisk har prøvet at forstå det - deres mentale planer og hvordan de har udviklet de evner, især i forbindelse med psykisk sygdom. Derfor har det altid føltes som om, at arbejde i psykiatrien var det perfekte valg for mig, da jeg blev færdiguddannet som sygeplejerske.
En evig opdagelsesrejsende
Jeg beskriver mig selv som en evig opdagelsesrejsende, en mad- og kunstelsker. Jeg elsker at rejse, at opdage nye kulturer og at søge efter ligheder i forskellige livsvisioner. At rejse er for mig katartisk, fordi rejser giver mig mulighed for at opdage en ny facet af min personlighed og mine grænser. Jeg har allerede rejst rundt i ni lande i Europa, tre byer i USA, et par caribiske øer, og jeg planlægger allerede fremtidige rejser til afrikanske lande som Senegal og Tanzania.
Lev livet fuldt ud - gennem mad, kunst og mode
Lad os se det i øjnene: Nogle gange føler jeg, at jeg lever for at spise og ikke det modsatte. Jeg kan godt lide altid at opdage nye ting i køkkenet. Italienske, japanske, beninesiske, caribiske, libanesiske eller endda multikulturelle retter synes jeg altid ser lækre ud! Mangfoldigheden i vores samfund giver os mulighed for at finde noget nyt og velsmagende at opdage hele tiden. Siden jeg flyttede til Paris, har jeg lavet en (uendelig!) liste over restauranter, som jeg gerne vil besøge, og hver uge nævner en ny person en ny restaurant. Et liv vil aldrig være langt nok til at fuldende hele listen, og det er det, jeg holder så meget af.
Kan vi tage et øjeblik og snakke om, hvordan kunst kan give dig mulighed for at opnå et oprigtig fredfyldt og betagende øjeblik? Kunst er for mig et udtryk for komplekse følelser, hvor vi hver især kan genkende os selv på grund af vores subjektive opfattelser. Kunst har altid haft en særlig plads i mit liv: tegne, male, skulpturere, se film, gå på kunstgallerier og lytte til musik i absolut hele mit liv. Jeg har allerede sagt i mit tidligere indlæg, hvordan det at komme tilbage til at tegne hjalp mig med at overføre alle mine tanker og følelser på papir eller lærred.
Om musikken kan jeg sige, at den er central i mit liv. Jeg lytter faktisk til musik på alle tidspunkter af dagen og for hvert skridt i mit liv: om morgenen, nogle gange i en lille pause på arbejdet, om aftenen, når jeg tegner, når jeg skriver mine indlæg, når jeg studerer, når jeg kører bil, når jeg har det godt, når jeg er bekymret og selvfølgelig, jo højere jo bedre! Jeg kan lide meget forskellige musikgenrer og stilarter. Mine playlister kan samle klassisk musik, typisk caribisk musik som "Kompa" (google det!), soulmusik, reggae, electro og selvfølgelig afro-musik (måske min yndlingsmusik, når jeg tænker over det). Det sværeste for mig er at vælge den rigtige musik i forhold til mit humør, og når jeg ikke kan synge højt og danse vildt.
En anden ting, som jeg virkelig sætter pris på, er mode. Jeg har altid udtrykt mig selv gennem den måde, jeg klæder mig på. Jeg mener, at mit tøj og accessories taler for mig. Lige siden jeg var teenager, har jeg altid været opmærksom på mit udseende, hvad der passer mig og får mig til at føle mig modig og selvsikker. Det tog en del tid for mig at finde tøj, hvor jeg følte mig som mig selv i stedet for at kopiere, hvordan jeg troede, at folk ville have mig til at se ud - fordi jeg er en høj plus size-kvinde.
Men fordi jeg føler mig selvsikker nu, ved jeg, at den måde jeg styler mit tøj på afspejler min selvtillid.
Jeg føler faktisk så meget styrke ved at bære det, der ikke forventes af mig eller af min figur. Så ja, jeg kan lide at shoppe (måske for) ofte. Jeg lytter altid til mine mavefornemmelse, når jeg vælger mit tøj (så jeg har helt sikkert et væld af dem).
Styrken ved at skille sig ud
Den sidste ting, som jeg gerne vil understrege er, hvordan det at være og føle sig anderledes kan resultere i en stor styrke. At som barn altid at blive set i en folkemængde på grund af sin højde og vægt kan være ret traumatiserende ved første øjekast. Men med tiden, erfaringer og mod, kan man finde en oprigtig styrke i at være og føle sig anderledes. Det er det, der skete for mig. Jeg er 25 år gammel nu, og jeg ved, at mine forskelle i forhold til andre, har gjort mig stærkere.
Nogle gange føler jeg, at jeg tænker for meget, og mere end gennemsnittet. Jeg tænker altid på alle muligheder i alle situationer, men dette lille personlighedstræk gjorde det muligt for mig at træffe kloge og velbegrundede beslutninger. Selvfølgelig kan det nogle gange være ret udmattende at have svært ved at slukke for hjernen, men der er måder at håndtere det på - for mig kunne det være at tegne.
Den måde jeg klæder mig på, kan opfattes som modig, anderledes og meget farverig - og denne forskel giver mig en stor styrke. Jeg vil også beskrive mig selv som en lille smule skør. Jeg kan godt lide at opleve tingene vildt, altid have et godt grin og nogle gange gøre ting, som kan virke barnlige. Men jeg elsker det, og det gør folk omkring mig også (måske de også er en lille smule skøre?!). Jeg kan godt lide, at jeg er det, og at jeg på nogle måder bliver set som anderledes.
Så nu har du fået en lille bid af den kurvede, modige og lidt skæve kvinde, som jeg er stolt af at være - og hvordan jeg fandt frem til mig selv. Så gå ud og find dig selv, vend ikke ryggen til modgang, forandringer, udfordringer eller forskelle, for disse situationer kan få dig til at møde dig selv.
Og frem for alt må du ikke glemme, at det altid er en livslang rejse at finde dig selv, som du selvisk er nødt til at gå på.
